Rodfræsning og stubfræsning

Rodfræsning og stubfræsning i København og Nordsjælland.

Har du en irriterende træstub eller bambus du gerne vil af med?
 Der er hjælp at hente!

Har du en stor rod, der forsinker dit have- eller belægningsprojekt, eller er den bare i vejen for græsslåmaskinen.

Måske har du overvejet selv, at grave roden op eller få en gravemaskine til det?

Ring til os, vi giver uforpligtende tilbud på rodfræsning og stubfræsning.

 Vi fræser dine trærødder og bambus nænsomt, hurtigt og feksibelt. Vores rodfræser kan komme ind ad trange låger ned til 75 cm, og kan oven i købet fræse på skråninger, da maskinen er firehjulstrukket og udstyret med et specielt wirespil.


Hvordan fungerer det?

Selve rodfræsningen foregår ved, at et stort hjul med en masse tænder forrest på maskinen drejer rundt med flere tusinde omdrejninger i minuttet mens den fræser stubben ved, at køre fra side til side nedefter.

Tænderne tygger sig langsomt igennem roden indtil den er 10-15 cm under græsniveau eller helt væk alt efter dit behov.

Efter den proces bliver flisen, en sammenblanding af træspåner og jord lagt i hullet igen.

 Ønsker du at så græs efterfølgende, fjernes træspånerne og der 
fyldes frisk jord i. Flisen kan med fordel fordeles som bunddække i bede og hække.


Træfældning?

Mange mennesker, typisk mænd, vil gerne selv lige klare sagen angående det store fyrretræ i baghaven, med den nyligt indkøbte elsav eller motorsav, og en forhåndenværende stige. Det går desværre ofte galt, hvilket statistikkerne også melder om. De fleste ulykker i hjemmet/haven sker med en stige og en motorsav indblandet, og der burde nok være lyttet lidt mere til den anden og mere fornuftige del af husstanden end en selv.

Fældning og beskæring er et krævende og til tider lidt farligt arbejde, og der kræves speciel uddannelse, stor erfaring samt det rigtige udstyr.

Alle vores medarbejdere er uddannet på Skovskolen i Nødebo, med speciale inden for fældning og beskæring af træer. Vi sætter sikkerhed før udførelse af en opgave, såvel vores medarbejderes som andre mennesker.

Vi bærer altid hjelm med visir/briller, høreværn og skæretøj. Vi bruger det nyeste udstyr til at komme op og rundt i træerne med. Vi tester hele tiden nye klatremekanismer der kommer på markedet og prøver dem i brug, for at være hurtige, effektive og sikre, mens vi arbejder.

Vores maskinpark består blandt andet af små el og motordrevne specialsave til beskæring og store save til fældning af større træer.

Til bortskafning af grenaffald og rødder har vi 3 flishuggere i forskellig størrelse og en fjernstyret 4-hjulstrukken rodfræser. Vores rodfræser og lille flishugger kan komme ind ad havelåger ned til 75 cm bredde. Vi råder også over en brændeflækker hvis vore kunder ønsker en totalløsning på de fire F´er; fældning, fræsning, flisning og flækning af et træ.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud.
 Vi glæder os til at høre fra dig.